Cykelsporten erstatter medicin
Indehaveren af den gule førertrøje i etapeløbet, Randers Bike Week, den 23-årige Jimmi Purkær, lider af diagnosen ADHD, tidligere kendt som DAMP. Nu har han droppet medicinen til fordel for motionen. På løbets tredjedag stødte jeg på manden i gult, som tror på, at man godt kan nå langt uden medicin
Af Joachim Næshave 5/7 2012
Siddende i skyggen, på tredjedagen af Randers Bike Week, var Jimmi Purkær fra Aalborg CR, at finde. Med sine solbriller i panden og et betragtende blik mod de øvrige rytteres start på dagens etape, sad en mand som gemte på en god historie.
Jimmi Purkær fik i en tidlig alder konstateret, at han led af sygdommen ADHD, som er en sygdom, som forstyrrer ens evne til, blandt andet at koncentrere sig i længere tid ad gangen. Jimmi har igennem hele sit liv været påvirket af sygdommen, og har stort set været medicineret siden diagnosen blev stillet.
Motion ind, medicin ud
Indtil Jimmi var 15 år, var medicinen hans eneste middel til at dæmpe symptomerne på hans sygdom. Det skulle vise sig, at der for ham var noget helt andet, som kunne afhjælpe den plageånd som det var i hans liv. Hans forældre havde været skeptisk indstillet overfor, at Jimmi godt kunne tænke sig at cykle, da det kunne få alvorlige konsekvenser.
”De var lidt i mod det, jeg ville jo gerne cykle med de andre børn hjemme på vejen da jeg var en 14-15 år, men de mente at det ville være uansvarligt og det kan jeg også godt se den dag i dag. Da jeg var 19 år, fik nogle af mine forældres venner mig med ud og cykle i en motionsklub. Det blev jeg for god til og nu er jeg endt i Aalborg CR, som licensrytter.” – fortalte han, da jeg spurgte ham, hvordan han startede med at cykle.
At Jimmi startede med at cykle, har gjort, at han i dag er fri for at tage medicin mod ADHD. Igennem sit arbejde som tømrer og med cykeltræning efter job, bruger Jimmi nu sin krop så meget i hverdagen, at han ikke længere behøver at tage medicinen.
”Medicin er et giftstof som man får ind i kroppen, og det har gjort mig meget gladere som menneske, ikke at skulle medicineres længere. Nu er jeg træt, ligesom alle andre mennesker når de kommer hjem fra job. Hvis ikke jeg dyrker motion, eller jeg ikke har været ude og cykle i over en uge, så begynder jeg igen at kunne mærke min sygdom.
Cykelsporten vandt over fodboldhyggen
Efter at Jimmi fandt ud af, at hans passion lå inden for cykelsporten, droppede han fodbolden og, som han selv siger, ændrede han sin livsstil. Nu var det ikke længere tilfredsstillende for ham at spille fodbold, drikke øl og gå i byen i weekenderne. Der skulle ske noget mere, noget som han brændte for.
”Min omgangskreds har været lidt skeptisk overfor, at jeg pludselig begyndte at køre cykelløb på så seriøst et plan. Det var vældigt hyggeligt at spille fodbold og så i byen bagefter, så det har de undret sig lidt over, at jeg har droppet. Når cykelsæsonen så slutter, så spiller jeg som regel med i de sidste tre kampe i turneringen, så lidt er jeg da med endnu.” sagde manden med teten i årets udgave af Randers Bike Week.
Man kan hvad man vil
En af Jimmis filosofier er, at man som menneske kan hvad man vil. Hvis nogen siger, at man ikke kan, mener han, at man skal vende kritikken og bruge det konstruktivt i stedet. Igennem sit skoleliv havde Jimmi svært ved de boglige fag, hvorimod han i de mere praktiske fag fik topkarakterer. Dette var en af årsagerne til, at han valgte at blive tømrer. Med god støtte fra familien og venners side, er Jimmi i dag et sted hvor han synes, at han har det godt.
”Mine forældre kæmpede virkelig for mig, og det gør de stadig den dag i dag og derfor kan jeg takke dem for, at jeg har fået en uddannelse og ikke sidder og er tabt bag en vogn.” – påpegede han med en eftertænksom mine.
Da jeg spurgte Jimmi Purkær, hvad hans ambitioner for dagens enkeltstart var, var der ingen tvivl at spore i hans øjne.
”Jeg går efter at vinde og forsvare den gule trøje, det er helt sikkert. Hvis ikke det er mit mål, kan jeg ligeså godt køre hjem.” – sagde han, med et grinende smil på læben.
Jimmi Purkær fastholder førertrøjen efter en god præstation og vil være kørerende i den i morgen, fredag, hvor der køres bjergløb.
Dagens etape, var i dag en enkeltstart på 5,7 kilometer
Jimmi Purkær foran Aalborg CR’s bil inden dagens enkeltstart i Randers Bike Week (foto: Joachim Næshave)